Lounkær Skov
Lounkær Skov
Lounkær Skov er en af de første skove, der leverer træ til Danish Woodlands. Lounkær skov hører under det lille gods, Lounkær.
Historie
Lounkær Gods historie går langt tilbage. Godset blev sandsynligvis grundlagt i middelalderen, selvom de præcise detaljer om stedets tidlige historie er sparsomme. Gennem årerne er godset blevet ombygget og udvidet flere gange, ligesom ejerforholdene løbende har ændret sig. Indtil starten af 1930’erne hørte skoven under Havnø Gods.
De mest epokegående ændringer for godset og skoven skete, da Carl Marenus Møller i midten af 1930´erne købte godset sammen med Flemming Juncker, som senere solgte sin andel til Carl Mar.Som herefter var eneejer. Han var professor og underviser i skovbrug ved Landbohøjskolen i København. Hans store viden brugte han til at skabe en meget produktiv skov. Det opnåede han gennem massive omlægninger, afvandinger og inddigninger.
Skovene omkring godset har altid været en vigtig del af godsets drift.
Skoven i dag
I dag ejes Lounkær Gods af Lounkær-Fonden (Professor Carl Marenus Møllers og hustru, Karen Møllers Fond). Fondens formål er først og fremmest at administrere ejendommen, Lounkær, inkl. skov og landbrugsarealer, men også at bidrage til skovbrugsforskning. Eventuelle overskud går til bekæmpelse af dissemineret (multipel) sclerose.
Lounkær er i dag en blandet skov med både løv- og nåletræer, og der findes bl.a. nogle meget gamle ege. Skoven indeholder desuden betydelige forekomster af ask, rødel og poppel (asp). I fremtiden vil skoven blive domineret af eg, ær med indblandinger af bøg og el.
Skovens fokus er skovbrug og facilitering af træartsforsøg til skovbrugsforskning. På grund af skovens geografiske placering og geologiske forhold er der en meget unik natur på ejendommen og det er et klart driftsformål at værne om skovens naturlige mangfoldighed. Derfor lever skovdriften op til internationale bæredygtighedskrav, såvel som dansk skov- og naturbeskyttelseslovgivning.
En væsentlig del af ejendommen er udpeget som deciderede biodiversitetsområder med fokus på at bevare og pleje forskellige naturtyper, ligesom enkelttræer er fredede.
Klima og jordbundsforhold
Skoven ligger smukt på et fladt terræn ved Mariager Fjord lidt uden for Hadsund. Omfattende dele af skoven har en høj grundvandsstand. Lavland og et permanent højt vandspejl i skoven ved Lounkær giver optimale betingelser for rødel, som der også vokser betydelige mængder af på Lounkær.
På den næringsrige muldjord, på Lounkær, er betingelserne også virkelig gode for de fleste træarter,men især ask, el, ær og til dels stilkeg og birk har særlige fordelagtige betingelser mange steder i skoven.
Kombinationen af de helt særlige klima- og jordbundsforhold, der gør sig gældende for Lounkær skoven, giver træ herfra helt specielle kendetegn og sporbarhed.
Fakta om Lounkær skov
470 ha skov
Eg, ask, ær, asp, birk, bøg, gran
Ligger delvist i Natura 2000
Ejet af Lounkær-fonden
Skal dit produkt bære Danish Woodlands mærket?
Kontakt os på mail eller telefon: 26 65 22 45 og lad os tage en snak om, hvordan dit produkt kan være med til at udbrede kendskabet og kvalitetsfølelsen af træ fra de danske skove, dyrket, skovet og produceret med respekt for vores klima, natur og biodiversitet.
DANISH WOODLANDS
Mariagervej 3 | 9560 Hadsund | 26 65 22 45 | info@danishwoodlands.dk | CVR: 43 61 90 71